Prismo Beach

21-8

Må nok indrømme at vi fik sovet noget længe. Faktisk lige ind til en halv time før vi skulle tjekke ud, men vi var jo også ankommet ret så sent. Det var så også nu vi var nået til den del af turen hvor vi ikke skulle tilbageligge så mange km hver dag. I dag havde vi faktisk kun 3-4 timer i bilen. Dagens første stop blev den lokale Denny’s til en gang solid morgenmad.
Næste top på turen efter små 2 timers kørsel var Prismo Beach. En rigtig hyggelig strandby. Vi gik rundt og kiggede lidt på seværdighederne på stranden og molen. Her faldt vi i snak med en fyr der hed Josh, som stod og fiskede med sine fætre. Endnu et eksempel på hvor flinke og nemme at snakke med, de fleste amerikanere er.

Det Prismo Beach så er mest kendt for, er Prismo State Beach. Her må man nemlig kører sin bil ned på stranden. Og ja, det skulle vores Jeep selvfølgelig også. Så firehjulstrækket blev sat på ”Sand” og vi kørte ned på stranden. Var nu meget sjovt at kunne kører den helt ned i vandet og op i det helt løse sand længere oppe på stranden. Så er der sandbanker der hedder Oceano Dunes, hvor folk kommer ned med deres ATV, speciel bygget Jeep eller Sandbuggy og leger løs. Der turde vi dog ikke at kører vores Jeep ind.
Vi kørte til vores motel for natten i Santa Maria og fandt os et rigtig godt måltid mad på Olive Garden.

2 på tur, Farrari’er og omvej….

20-8

Det første punkt for dagen i dag, var at vi skulle sige farvel til Lasse. Han havde besluttet sig for at tage hjem lidt før, så han kunne nå med på Rustur på hans nye skole. Vi skulle derfor have kørt ham ud til et Grayhound busstop. Der ville han så tage bussen til San Francisco og et fly hjem til DK i morgen.
Efter der valgte Michael og jeg så lige at bruge 1-2 timer mere i outletcenteret, da vi dårlig nok havde nået at se en 1/3 i går aftes.
Kørte fra Gilroy og mod dagens første punkt, som var byen og halvøen Monteray. En by der før havde været kendt som verdens største sardin-fiskehavn, med mange konservesfabrikker. Lever dog kun af turister nu, efter sardinen mystisk forsvandt for mange år siden. Vi havde læst os til at det var her der boede mange med en del penge. Fx skulle man betale 9$ hvis man ville ud på den del af halvøen hvor luksusboliger, golfbaner osv lå. Det fik vi så at se ved at vi på vej ind i byen havde mødt 2 Farrari’er og et par andre super biler. Vi gik lidt op og ned af Cannery Row, der er byens hovedgade. Fik lidt frokost og slappet af.

Monterey

Næste stop langs kysten var byen Carmel-By-The-Sea. Den er kendt for at der ikke må være nogen reklamer, trafiklys, parkometre, farvet lys, numre på husene osv. Skal da også lige nævnes at Clint Eastwood har været borgmester i byen i mange år. Meget sjov lille by, men her havde folk virkelig penge og ville vise det frem. Aldrig i mit liv har jeg set så mange dyre/super bilen ved siden af hinanden, parkeret over alt i byen. Holdte fx op med at tælle da jeg nåede til over 25 Farrari’er, men alle slags dyre biler var til stede her. Vi fik taget en masse billeder, men blev hurtigt enige om at vi sikkert ikke havde råd til at sætte os på en café her, og kørte videre.

Da vi så var kommet en 10 km væk fra byen, mødte der os igen rigtig mange flotte biler i siden af vejen. Vi var jo så selvfølgelig nød til komme der ned og kigge. Vi parkerede lidt væk og ankom til et virvar af folk. Det viste sig hurtigt at vi var ankommet til en ”støttefest” for et eller andet. Folk havde betalt for et glas, med det i hånden kunne de så gå rundt og prøvesmage rigtig meget vin og en del mad. For at det ikke skulle være for kedeligt, havde de så samlet lidt over 50 Farrari’er man kunne få lov til at gå og se på. Og må skam indrømme at det var ganske morsomt at gå rundt der. Sammen med mange af de helt sikkert rige fra Californien. Vi blev enige om at vi ikke havde råd til en ”donation” for at smage vin og mad.

Det var ved at være sidst på eftermiddagen og vi skulle videre af Highway 1 langs kysten. Vi havde ca. 1 times kørsel langs kysten, inden vi skulle krydse ind over bjerget til Kings City hvor vores motel lå. Vi havde set den vej vi skulle fange over bjerget på 2 forskellige kort, og var fast besluttet på at tage den, selvom vi ikke kunne få gps’en til at vælge den vej. Da vi så skulle dreje op af vejen, så den nu noget lille ud. Men vi havde jo vores Jeep, så op gik det. Vi kørte så i en National Forrest, og mødte rigtig mange campister der oppe. Da solen var ved at gå ned var vi kommet helt op på den anden side af skyerne, hvilket så helt specielt ud. Videre ned på den anden side af bjerget gik det af lige så mange små sving som opad. Efter godt over en times kørsel, hvor vi kun havde nået 16 miles begyndte vejen at blive mere lige og god. Så var vi enige om at nu skulle vi komme der ud af. 2 min kørsel senere, stod der et kæmpe metalbur vejen gik igennem, med et skilt hvor der stod ”ONLY AUTHORIZED MILITARY PERSONNEL BEOYND THIS POINT”. Så var der jo ikke rigtig så meget og sige, vi måtte kører en time tilbage ned af bjerget og tage en omvej rundt om bjerget på næsten 3 timer for at komme til vores motel.

Udsigten fra highway 1

På vej op i skyerne

Over skyerne

On Highway 1

19-8

Så var det tid til at vi skulle gøre et forsøg på at komme væk fra kulden i San Francisco. I dag gik turen ud på den kendte Highway 1, som vi skal følge resten af vores tur. Den går langs vandet, hele vejen til San Diego.
Vores første stop på turen var Big Basin Redwoods State Park. Det er Californiens ældste state park, hvor der lever rigtig mange forskellige dyr. Vi var her dog for at se nærmere på Redwoods. De her i pakken hedder Sequoia Sempervirens, der til forskel for de andre vi så i Yosemite bliver noget højere, men ikke lige så brede. Den højeste Redwood i parken er mother of the forest, som er 329 fod. Vi gik et loop trail på 2 km, hvor man så kom forbi mange redwoods. Helt utroligt at se de kæmpe træer igen.

Father of the Forrest

Vores næste stop på turen langs kysten var Santa Cruz. Det er en meget sjov by, hvor hippierne var i stort overtal sammen med surferne. Folk alle steder virkede meget afslappet. Vi fik os en lidt sen, men super frokost på en lokal café, med udsigt ud over stranden. Gået ud af deres lange pier, der var fyldt med butikker. Så blev vi selvfølgelig også lige nød til at kigge nærmere på Broadwalk, som byen er kendt for. Det er et tivoli der ligger langs stranden og udgør centrum for byen. Det har ligget der siden 1928. Meget hyggeligt med de gamle forlystelser og live musik på stranden. Men lidt for amerikans, fx tror jeg der var flere spisesteder end forlystelser.

God Frokost!!

Santa Cruz

Vi kørte mod Gilroy, byen hvor vores motel for natten lå. En lille times kørsel ude fra kysten, så vi kunne få et motel til 1/3 af prisen. Da vi ankom, blev vi lidt overrasket. Vores motel lå så lige midt i det største Outletcenter vi indtil videre på turen var løbet ind i. Vi skyndte os at blive tjekket ind på motellet, så vi lige havde en god time at handle i inden de lukkede kl 21. Meget kan man sige, men alt er godt nok stører og billiger her ovre. Centeret var delt op i fire dele, der hver især alle var stører end det i ringsted. Jeg fandt fx 2 tommy hilfiger skjorter og 1 par levis shorts til 45$.

San Francisco

17-19/8

Vi ankom ved en 14 tiden ved vores motel i Oakland. Her skulle vi så have 3 overnatninger og god tid til at se San Francisco, som ligger lige over på den anden side af Bay Bridge. Motellet lå lige ud til en fiskebro og lystbådshavn i San Francisco Bay. Ganske hyggeligt nu vi selvfølgelig havde motorvejen lige på den anden siden af motellet.

Taget fra vores motelværelse

Det første der møder der møder en når man ankommer til San Francisco, især når man kommer fra Death Valley dagen før. Det er at det bestemt er noget kølige her, med en ca. 16 grader. Også ganske toget/overskyet, hvilket desværre opstår i San Francisco hver sommer, når det meget varme inde fra landet møder det kolde atlanterhav.

Den første eftermiddag gik med at vi kørte ud til molerne. Vi startede ud ved Pier 39, som nok er mest kendt for at søløverne kommer ind og får sig en slapper på nogle flydebroer. Meget sjovt at se, vi talte vist omkring en 200 styk. Ud over det så var hele Pier 39 omdannet til mange butikker, restauranter og caféer. Vi var også længere oppe mod Fishermans Whraft, hvor her også blomster af butikker og restauranter. Man er ikke i tvivl om at de lever af havet, Seafood og især Crab. Ved mange små boder og alle restauranter kan man købe Crabcakes (en slags fiskefrikadelle med krappe kød)  og ClamChoulder (En muslingesuppe serveret i en udhulet surdejsbolle). Vi fik orienteret os lidt omkring i byen og spiste på en italiensk restaurant.

Pier 39

2. dagen i San Francisco startede med at vi kørte ud til 24. Street. Der var et stort område omkring den gade hvor næsten alle bygninger var malet med store vægmalerier i alle slags. Dog flest med bibelsk tema nu vi befinder os i Mission kvateret, men også plads til mange med politisk tema og bare sjove malerier. Her er lidt over 200 vægmalerier her, selv den lokale Mc. Donalds er blevet overmalet. Vi spiste os så lidt brunch på en lokal organisk café ”L’s Café”.

Mc. Donalds

Vi kørte lidt mere rundt og så lidt omkring i den store by. Michael og jeg gjorde stop ved en frisør og kunne endnu engang se ud af øjene efter næsten 4 uger på vejen. Bliver lige nød til at nævne at imens jeg blev klippet, så fik Michael turens bedste kop kaffe på en café.
Så var vi forbi et par parker.  Alamo Square, der var en lille park hvor man havde en god udsigt ud over byen, plus at der rundt om parken lå nogen flotte og velholdte gamle victorianske huse der havde overlevet Jordskælvet i 1903.

Alamo Square

Vi var også igennem byens største park der selvfølgelig hedder Golden Gate Park. De lokale bruger den flittig til hundeluftning, motion, afslapning og hvad man ellers lyster. Her er en sø, hvor man kan leje både. Botanisk have og meget meget mere. Den botaniske have var desværre lukket da vi kom.
Ellers blev dagen brugt på at kører igennem de mange forskellige og meget karakteristiske kvarterer. Man må sige at San Francisco virkelig har plads og acceptere alle slags mennesker. Men sjovt nok så samler de sig næsten alle sammen i kvarterer, som fx Japan Town, China Town, bøssernes hovedstad Castro Street osv osv.
Vi spiste om aften nede på en lokal restaurant på Fisherman’s Wrafth og fik lidt Crap Cakes.

Den sidste dag i San Francisco skulle bruges på at få set det sidste vi endnu ikke havde nået. Første punkt på dagen var så selvfølgelig at få set, kørt over og gået på Golden Gate Bridge.  Desværre var der også denne dag meget skyet/tåget. Så man kunne kun se lidt over kørerbanen på broen når vi stod ved udsigtspunktet på siden af broen væk fra San Francisco. Så hvis man gerne vil se Golden Gate Bridge uden tåge, så skal man ikke kommer om sommeren.

The Golden Gate Bridge

The Golden Gate Bridge

Vi spiste frokost på en gammel og hyggelig diner, der lå i centrum af San Francisco og havde en gammel bil fra 50’erne stående inden for.

Så var det blevet tid til at vi skulle ud og opleve det klassiske gamle San Francisco, vi skulle nemlig ud og kører med Cable Cars (kabelsporvogn). Der er i dag 40 kørende vogne i et vejnet på 14 km op og ned af de stejleste gader i centrum. Vi fik kørt noget frem og tilbage på de forskellige baner med rigtig mange andre turister. Så kabelsporvogn op og ned af de stejle gader, følte man rigtig at være i San Francisco, som man har set det i film osv. Vi var forbi et Carble Car Museum, der desværre var lukket. Men man kunne se ind igennem vinduerne hvor det stadig fungerede. De store hjul der trak kablerne rundt, der så kørte under vejene, som sporvognene hægtede sig af og på for at blive trukket rundt.

Om aftenen var Michael blevet lidt dårlig. Så Lasse og jeg tog en tur til den lokale biograf i Oakland og så Cowboys & Aliens.

The Cinema

Bay Bridge, vi krydsede hver dag

 

On the road and Yosemite

16/8 2011

Regnen væltede ned da forlod Las Vegas godt trætte og lagde kursen vest over mod Death Valley og derefter nord på op til Mammoth Lakes. Det var turens første rigtige regnvejrsdag og vi var glade for at denne dag næsten kun var kørsel fra A til B. Efter en 1 times tid var vi udenfor Las Vegas og solen skinnede igen fra en blå himmel. Vi nærmede os Death Valley hvilket fik temperaturen til at stige i takt med at højde måleren nærmede sig -60 meter under havets overflade. Vi nåede 118 F svarende til 47,8 grader og her lære man at sætte pris på sit airconditions anlæg!!! Der findes over 100 forskellige ørken planter, hvor af de 20 af dem kun findes her i Death Valley, der når en gennemsnitstemperatur på 47 grader og har den højst målte temperatur tilbage i 20’er på 57 grader. For over 100 år tilbage begav en flok guldgraver sig tværs igennem dalen, for at skyde genvej og derved slippe for at skulle kravle over de omkring liggende bjerge. Det endte med at de døde af varmen og deraf kommer navnet Death Valley.

Vi drejede skarp til højre og kørte nord på med bjergene på vores venstre side, der nåede en højde på knapt 4500 meter med sne på toppen. Inden bag disse bjerge lå Yosemite National Park, hvor der findes noget af den flotteste natur, men også barske. Den er en af de mest besøgte national parker i USA og der dør hvert år ca. 5 mennesker pga. nedstyrtning, bid af klapper slanger eller dumhed. Vi havde hørt i tv’et, at der i år allerede var dræbt mere end 15 mennesker i YNP og en del af dem var turister.

Vi var gået tidligt i seng og mente at det måtte være rigeligt med forberedelse til dagens udfordringer. Vi havde endnu 2 timers kørsel til YNP og på vejen kom vi forbi Mono Lake(vi kaldte den Momo Lake), der havde 3 gange så højt salt indhold som havet og derved levede der ingen fisk. I stedet var den fyldt med planton, en slags rejer og en masse fluelarver. Vi var lige nede at kigge og smage på søen, jo den var god nok, momo lake var mere end salt..føj.

Mono Lake

Vi kørte over Tigro passet ind til Yosemite national park og nåede op i 3000 meters højde, hvor vi lige måtte stoppe op og have et billede af os i sne iført shorts og t-shirts. Vi kørte ned i den sydlige del af parken til det sted hvor det har nogen af verdens største træer målt på volumen. De kunne nå en højde på knapt 80 meter og en bredde på 9 meter i diameter. Det ældste træ, 1700 år gammelt, havde en diameter på knapt 9 meter og en højde på 64 meter. Der skal altså en del mennesker til for at få nå rundt. Vi var ankommet sent og kunne lige nå at komme på en tur rundt blandt de store Sequoia træer, en slags  Redwoods. En rigtig flot køretur med fantastisk natur og imponerende natur. Sequoiaer  kan drikke op til 2500 liter vand om dagen, hvilket skyldes deres kæmpemæssige rodnet der strækker sig på de største træer 30 meter i diameter.  De kan overleve skovbrande, pga. deres bark, som virker som en beskyttende hinde. Kommer der brandskader på træet, heler det op med tiden. Meget imponerende. Vi kørte ud af parken og ca. 1½time hen til Motel 6 i Merced og overnattede der.

The Grizzly Giant

 

Dagen efter stod vi op og var på ingen måde udhvilet efter en nat, hvor vi fandt ud af, at motellet var placeret ved siden af jernbanen samt en bilvaskehal på den anden side og motorvejen på den tredje side. Nok det dårligst placeret motel vi har haft på turen.
Vi kørte mod YNP og havde besluttet at vi skulle op og gå lidt. Vi valgte at gå op til Yosemite lower falls, hvilket var halvvejen til Upper falls. Vi fik en flot udsigt af Upper falls efter at have slæbt os op af den stejle sti i 1½ time. Flere steder var der 50-70 meter frit fald lige ved siden af stien. Vi mødte flere turister blot iført tøfler/badesandaler…. Det er den type der defineres som dumhed!!!!

Upperfalls

Lowerfalls

Vi gik ned af samme sti og kørte derefter op til Glacier point, hvilket er et fantastisk udsigtspunkt over den centrale del af parken. Flot var det.

Glacier Point

Michael gik kold og måtte hjælpes tilbage til bilen.....

Vi kørte tilbage til motellet med endnu en støjende nat i vente, men med tanken om at vi drager af sted til San Francisco i morgen slår det os ikke ud.

Las Vegas

11/8 til 13/8

Så ankom vi til Las Vegas efter  ca. 10 dage kun med naturoplevelser og så var det tid til noget storby.  Ved slet ikke hvordan man skal starte med at forklarer Las Vegas, alt er bare stor og vildere.  Jeg kan starte med at fortælle om vores hotel Monte Carlo, som er et hotel/casino i mellemprisklassen af dem på The Strip. Hotellet er indrettet så man ikke havde behøvet at forlade det i en uge. Her er fx 6 restaurantet. Et foodcourt med yderlige 7 spise/drikke steder med alt fra Mc D, til Starbucks. Et utal af butikker. Kæmpe pool område. Osv osv. Plus selvfølgelig et kæmpe Casino, hvor der kan spilles på alt hvad med ønsker og i alle prisklasser. Casinoet er indrettet uden ure og vinduer, så man ikke skal ligge på hvor meget tid man bruger der inde, plus at dem der spiller selvfølgelig drikker gratis.

Monte Carlo

The Strip er der hvor alle de store hoteller/casinoer ligger. Her gælder det om at være størst og flottes. Mange af hotellerne har et tema som hele hotellet er bygget op omkring, her kan fx nævnes Treasure Island, Paris, New York New York, Cearsar’s Palace og mange flere. Hvis man så skulle få lyst til at bevæge sig ud for sit Hotel, så er der lavet ”railroads” imellem de hoteller som har samme ejer, så pengene bliver inden for samme firma. Men man kan uden problemer gå ind i alle hoteller der er, hvilket man sakkens kan bruge over en dag på, bare på at se hvordan de har indrettet det.

Paris

The Pyramid

Cearsars Palace

Så har vi lige været forbi  Hoover Dam og set det helt fantastiske bygningsværk. Vi tog en guidet tur rundt på elværket. Rigtig spændene at se hvordan det hele er fungerede, de helt enorme kræfter der er i spil, og ikke mindst hele processen med hvordan de fik bygget det dengang. (Kiggede meget, men fandt aldrig indgangen til Transformers).

Vi valgte at tage en overnatning mere i Las Vegas. Det blev så på et andet hotel der hedder The Stratosphere. Det ligger uden i den ene ende af The Strip og har et kæmpe tårn, hvor der i toppen ligger en restaurant, udsigtspunkt og nogle sindssyge forlystelser, hvor man fx kommer til at hænge ud over kanten.
På den restaurant, der selvfølgelig hedder The Top of The World, var Michael og jeg oppe om spise den sidste aften. Den kan uden tvivl anbefales. Vi fik en 4 retters menu med tilhørende vin, som helt bestemt var noget af den bedste mad jeg har fået meget længe.  Ud over det, så drejer restauranten langsomt rundt, så man er ca. 1 time om at dreje de 360 grader rundt. Så med udsigt ud over et Las Vegas der var helt oplyst, selvom det var mørkt. Så var det jo en oplevelse i sig selv.

Top of The World

Ud over det, så har de jo en talemåde i byen der hedder ”What happens in Vegas, stays in Vegas…..

Morten…

Zion National Park

10/8

Vi kørte til Zion National park, der årligt får besøg af 3 millioner turister. Vi havde besluttet os for, at gå ud på en trail helt nord på i parken. Vi kom igennem parken i går af øst indgangen og havde en super flot køretur igennem tunneller og ad bjergveje. Zion har engang været dækket af en kæmpe sandørken, hvilket har skabt sandstenene/bjergene i Zion og den røde farve kommer fra de jernpartikler i sandet, som med tiden er rustet. Mange af parkerne har shuttlebus rundt til de forskellige view points og trails.

Vores trail var langs floden, der udspringer langt inde i kløften(canyon). Selve trailen var på 2 km tur/retur, ,hvor du gik langs med floden. Vi havde læst os til, at når du så kom til enden af trailen, kunne man forsætte ind i kløften og udforske floden. Man skulle bare huske gummistøvler, madpakke og have tjekket vejrudsigten for oversvømmelse. Vi havde tjekket de sidste to punkter og taget kondiskoene på, for amerikanerne har det med at overdrive og derfor mente vi ikke at vi behøvede gummistøvler. Da vi kom til enden af trailen og skulle længere ind i kløften skulle vi krydse den lille flod, hvor vandet gik op til knæene. Jeg tog derfor mine kondisko af, da jeg ikke gad at de skulle blive våde. Men jeg fik hurtigt ombestemt mig, da vi 50meter længere fremme skulle krydse den igen,- og efter 100 meter  skulle krydse den endnu engang. Der skulle vi have rygsækken af og holde den op over hovedet, da vandet gik op til brystkassen. Det viste sig, at vi på vores 2,5 times gå tur ind i kløften konstant krydsede eller gik i floden, nogen steder til knæene andre steder til navlen. Vi blev hurtigt enige om, at havde vi lyttet til det med gummistøvlerne, kunne vi have tømt dem utallige gange på den her tur og ligeså godt have opgivet. Jeg synes det var en super fed oplevelse, at hike inde i kløften der blev smallere og smallere jo længere vi kom ind. Jeg følte mig lidt som en opdagelses rejsende, der udforskede en ukendt kløft, hvor spændingen steg for hvert hjørne jeg kom omkring. Siderne var op til 300 meter høje og det smalleste stykke var 7 meter, så man følte sig bestemt lille inde i kløften. Morten og Michael synes også, at det var en af de bedste vandreture vi har haft på turen. ZNP kan helt sikkert anbefales, for dens spændende og flotte natur.

Ca. 7 m bred og 300 m høj

Det dybeste sted, tror også Lasse ønsker sig en vandtæt taske

Vi er nu på vej til Las Vegas og skal have lidt storby i blodet igen efter 10 dage med natur. Vi glæder os rigtig meget og ser frem til at opleve dag og nat smelte sammen kombineret med druk, hor og spil.